Så er jeg tilbage på bloggen, langt om længe! Det er to måneder siden mit sidste indlæg, puha... Det har været knapt med tid til bloggeriet, men nu håber jeg, jeg er tilbage på banen.
I dette indlæg kommer en fin opskrift på end nem og hurtig gang aftensmad. Mit næste indlæg er jeg startet på, men det er et længere et af slagsen, så jeg vil lige have "bolden til at rulle" og komme i gang med at poste igen!
Jeg er kommet i praktik, hvor jeg bl. a. skal udvælge/udvikle opskrifter til madlavningskurser, så jeg er fuld af gode idéer for tiden og glæder mig til at blogge om nogle af dem! Indtil videre bringer jeg her en nem opskrift, som blev kan bruges, når det gerne må gå lidt stærkt.
Det skal du bruge, 2 pers.
- 2-3 skiver rugbrød (ca. 120 g)
- 100 g grønne linser
- 2 små avocado (ca. 170 g)
- 100 g kvark
- 1 lille rødløg
- 250 g gulerod
- 2 spsk flødeost (kan undværes)
Det har du måske allerede
- 1/2 fed hvidløg
- Saft fra 1/2-1 citron
- 1-2 tsk flydende honning
- Salt og friskkværnet peber
- Stødt spidskommen
- 1 tsk olie til stegnin
Sådan gør du
- Skyl og kog linser efter anvisningen på posen. De skal være faste i det.
- Smid rugbrødet på brødristeren. Skær de to avocado over og grav kødet ud med en ske.
- Kom avocadokødet i en skål og bland det med halvdelen af citronsaften.
- Snit rødløget meget fint og kom det i skålen med kvark og presset hvidløg.
- Smag til med citron, salt og peber. Mos avocadoen med en gaffel til guacomole - det må gerne være lidt groft.
- Krydr kyllingebryster med salt, peber og lidt spidskommen. Brun dem i olie på begge sider og steg dem færdig ved medium varme.
- Mens kyllingen steger, skrælles gulerødder og skæres i tynde stave, derefter i små tern. Jo mindre, jo bedre efter min mening.
- De færdigkogte linser kommes i en si og skylles med koldt vand fra hanen - så stopper kogningen og de kommer ikke til at klistre.
- Vend linser og gulerødder med lidt citronsaft, honning og peber.
- Skær den færdigstegte kylling i skrå skiver (jamen, er det dog ikke dekorativt?!) og læg dem ovenpå rugbrødet, som eventuelt er smurt med flødeost.
- Fordel guacomolen ovenpå kyllingen og linsesalat ved siden af.
Servér, for fa'en.
Etiketter: aftensmad, fjerkræ, mad på 30 minutter, Rediger