Lammeret med "låg" af mos

Tit ser jeg en video om mad, en blog, opskrift eller noget helt andet, hvor jeg tænker "næ, det ser spændende ud, det må jeg prøve, bare på en anden måde". Inspiration kan jo komme hvor som helst fra, især fra de ting, der ligger i køleskabet. Denne gang havde jeg set en video omkring en karryret med kartoffelmos på. Det blev i stedet til noget hakket lammekød med overskudsrødbede og mos af kartofler og rodfrugter.


Som nævnt bruger jeg ofte bare de ting, jeg har tilovers fra tidligere, så det kommer sig ikke så nøje med, hvad man putter i mosen. Det kunne også være rigtig lækkert med fx jordskokker. 
Rødbeden synes jeg dog er rigtig god at bruge, for den giver en virkelig flot farve, som jeg er helt vild med. Smagen er selvfølgelig også lækker.


Det skal du bruge

Mos
Lam
Andet

Sådan gør du

Begynd med at skrælle, rense og snitte rodfrugterne til mosen i grove stykker. Hvidløget mases og skallen fjernes. Rodfrugter og hvidløg koges i bouillon. Det behøver kun nogenlunde at dække stykkerne, dem der stikker over vandet skal nok dampe med. Rodfrugterne koges, til de er helt møre, 25-30 minutter, så undgår man klumper i mosen.

Mens rodfrugterne koges, skæres rødbederne i små tern. Jeg lavede dem meget små, så de blandede sig ret meget med kødet, og kogte lidt ud, men det er jo smag og behag. Løget skæres i både og steges ved middel varme i olien i en sauterpande. Imens steges lammekødet på en anden pande - gerne ad to omgange. Så er man sikker på, det bliver stegt ordentligt og ikke bare kogt.
Når løget er blankt kommes rødbederne og det stegte kød ved sammen med de flåede tomater og krydderierne. Få det op at koge og hæld fløden ved. Småkoges et par minutter mere, så det tykner. Smag til. Kan evt. jævnes lidt, hvis det ønskes.

Tænd ovnen på 220 g eller 200 g varmluft.

Når rodfrugterne er møre, hældes det meste af vandet fra, en smule gemmes. Damp rodfrugterne tørre i gryden og mos dem med. Jeg bruger håndmixer, det synes jeg er nemmest. Put smør, mælk og kogevand i, til det får en passende konsistens. Det skal helst være en ret tyk mos, så den ikke flyder ud. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Slå æggene ud i en skål og kom dem i mosen mens der røres kraftigt. På den måde går det hurtigt, æggene skulle nemlig helst ikke få lov til at koagulere i klatter i den varme mos.

Find et stort ildfast fad og hæld kødet i. Ovenpå kommes mosen i klatter, og osten fordeles ovenpå. Til sidst drysses rasp over, og fadet kommes i ovnen. Gratineres til overfladen er brun, 30-45 min.

Server med salat. Her bestod den af æbler i skiver, fintsnittet spidskål, blomkålsbuketter, forårsløg i skiver, lidt mandler og fintsnittet chili. Blandet op i en dressing af cheasy fraiche 6% rystet sammen med citronsaft, balsamico, salt og friskkværnet peber.

Jeg håber, det smager, det gjorde det i hvert fald hos os!

Etiketter: , ,