Gazpacho - sommermad på en ikke særlig sommeragtig dag

På sommerdage er det jo rigtig lækkert med noget let og enkelt mad. Det gør sig især rigtig godt på en dag med masser af sol. Gazpacho er en lækker suppe, der serveres kold med brødcroutoner og finthakkede grøntsager og/eller kød til.
Den er klar på ganske kort tid, og kræver ikke meget arbejde. Faktisk skal man kun bruge skærebræt, kniv og blender. Der skal ikke varmes noget op. Det er rart ikke at have så meget arbejde på en varm sommerdag.

Opskriften er fundet her - hos AnneMad fra DR2. Kæresten stod for tilberedningen, men vi blev dog enige om at reducere mængden af hvidløg en del - hun brugte kun 1/2 fed. Selvom der blev brugt så lidt, fik vi rigelig hvidløgånde alligevel! Rå hvidløg er ret så kraftig i smagen.


Du får et lækkert måltid på ganske kort tid, og jeg synes egentlig det mætter ret fint. Som nævnt kan man jo tilføje noget kød som topping, for lige at få lidt protein med.

Etiketter: , , ,