Fiskelasagne

Lasagne er og bliver en klassiker her i huset, men det betyder jo ikke at den ikke kan varieres engang i mellem. Her kommer en version, der har fået skruet en tak op for sundheden i form af lidt grøntsager og fisk i stedet for hakket oksekød.
Både for smagens og fornyelsens skyld har fisken fundet vej i retten, og man kan nok bruge hvilken som helst fisk, jeg foretrækker dog en hvid, mager fisk, da den ikke er så kraftig i smagen. Jeg har nemlig stadig en smule svært ved at kapere fisk, men er lige så langsomt ved at lære det :-)




Igen var det kæresten, som stod i køkkenet, for det er jo rart at kunne skiftes lidt til madlavningen. Det er ikke, fordi hun altid står for det, når der skal laves lasagne, selvom det også var hende der lavede det sidste gang. Jeg kan også stykke en god lasagne sammen, men i dag blev det så hende :-)

Det skal der bruges til lasagnen (4 pers):


Det skal der bruges til salaten (4 pers):


Start med at snitte løg, presse hvidløg og skære gulerødder i halverede skiver. Løg og hvidløg steges i olie i en gryde, til løget er blankt, hvorefter gulerødder og tomatpuré kommes i. Giv det lidt varme, og kom derefter de hakkede tomater i. Lad det koge i nogle minutter, til det har fundet godt sammen. Smag til med salt og friskkværnet peber
Lad i mellemtiden fisken tø lidt op, så den kan skæres ud. Skær den i mindre stykker, som lægges mellem lagene sammen med saucen.

I et ildfast fad lægges et lag tomatsauce, et lag mornay sauce og nogle stykker fisk, derpå et lag lasagneplader. Gentag, indtil saucerne er brugt op. Ovenpå drysses der revet ost og til sidst rasp på, og lasagnen gratineres i ovnen ved 200-220 grader i 30-40 minutter.


Imens lasagnen gratinerer skæres spidskålen i tynde strimler og æblet i tynde skiver og blandes sammen i en skål. Creme fraiche, citron saft (efter smag) og evt yndlingskrydderi rystes sammen i en jævningsryster (eller hvad det nu hedder :-) ) og smages til med salt og friskkværnet peber. Bland salat og dressing godt sammen, og lad den stå i køleskabet indtil servering.





Et godt tip er at lade lasagnen hvile i minimum 10 minutter inden servering, så bliver den lidt fastere og nemmere at skære ud.

Etiketter: , , ,