Kylling i farver

Så står man nede i Kvickly og skal finde på noget aftensmad... Inden man er gået, har man selvfølgelig undersøgt, hvad man har i køleskabet, og så efter lidt tankevirksomhed finder man på noget :-)
Her er det blevet til en farverig grøntsagssauce med kyllingelår og pasta. Det er lidt mere spændende at spise noget, når der er en masse forskellige farver, og det er grøntsager jo helt exceptionelle til at sørge for. De findes jo i alverdens farver, og nogle gange kan man lave sig en ret, nærmest kun med udgangspunkt i at forskellige farver - ligesom jeg har gjort her.

Friske råvarer - det bedste udgangspunkt

Du skal bruge (4 pers):

Sådan gør du:

Gnid kyllingelårene med salt og peber, og steg dem i ovnen ved 220 grader i ca. 40 minutter. De kan og brunes på panden inden de kommer i ovnen, det kan gøre det lidt nemmere at få skindet sprødt. Ellers kan man bruge varmluft, det plejer at virke (men ovnen herhjemme er en gammel gasovn uden varmluft).
Rens og snit/skær grøntsagerne mens kyllingen er i ovnen.

Start med at svitse løg og hvidløg til det bliver klart, og svits derefter hvidkål med i nogle minutter. Kom broccoli og gul peber ved og svits i yderligere nogle minutter. Tilsæt tomaterne og steg videre ved middel varme, indtil det hele er faldet sammen og det er blevet til noget, der ligner en sauce. Så hældes creme fine ved, parmesan tilsættes, og fra nu af skal det simre ved lav varme indtil servering. Husk at smage til med salt og peber og evt. yndlingskrydderi.

Pinjekernerne skal ristes på en tør pande, indtil de er brune. På den måde udvikler de en lækker, nøddeagtig smag. Hav en tallerken stående ved siden af, så de hurtigt kan komme af panden - lige pludselig kan de begynde at ryge og brænde på. Lad dem køle af.

Kog rigeligt vand (ca. 3 liter) med salt op til pastaen, så det er parat.

Når kyllingen er klar (husk, at kødsaften skal være klar inde ved benet. Tjek evt. temperaturen inde ved benet med et kødtermometer. Det skal være 75 grader for at være gennemstegt) tages den ud af ovnen og hviler, mens pastaen koger. Vandet skal være spilkogende, når pastaen kommes i, og når det koger igen, skal det koge i tre til fire minutter. Hæld vandet fra og server med de ristede pinjekerne.


Kylling i farver

Etiketter: , ,